Hvem er skerdil så?

skerdil er et passioneret designbureau
med mig selv bag rattet

Navnet er Sebastian Kerdil og jeg har gennem mere end 24 år haft fornøjelsen at arbejde med alle former for design- og kampagneløsninger til danske og udenlandske kunder. De første mange år som Art Director i den danske bureauverden, og siden 2007 som indehaver af skerdil.

Mit bagland er et solidt netværk af professionelle samarbejdspartnere, som bidrager med de ting jeg ikke er verdensmester i. Så selv om skerdil på papiret kun består af en person, så er bredden stadig styrken. Læs meget mere om mine samarbejdspartnere længere nede.

I et samarbejde med skerdil kan du forvente et stærkt (men kærligt) fagligt modspil og selvfølgelig et stykke kompromisløst arbejde hver gang.

 

 


Services

  • Konceptudvikling
  • Logodesign/identitet
  • Webdesign
  • Corporate Identity
  • Foto/Film
  • Motion Graphic
  • Vejledningsfilm
  • Webfilm
  • Tekstforfatter
  • Programmering

Jeg har igennem årene løst opgaver for en masse spændende virksomheder

Autocom · Bauhaus · Berner · Bestseller · BFIH · Blücher · Comdia · CPH Airport Shoppingcenter · Danfoss · Det Danske Spejderkorps · DPD · Everton · Exhausto · Fleggaard · GLS Danmark · H.J. Hansen · Hydro Gas · JKE Design · Kommune Kemi · Kildemoes · Københavns Kommune · Lindab · Merlin · Merrild · Odense Kommune · Pickwick · Plum · Plus Pack · RSM Plus · Scandlines · Stok Emballage · Svendborg Kommune · TDC · Tektrol · Texas · Thorn Jakobsen · Vero Moda · Wittenborg

Alle har brug for netværk...

Hellere en lille gruppe af knivskarpe specialister end et stort statisk team

Netværket består af tekstforfattere, programmører, fotografer, filmfolk, speakere, projektledere ja stort set alt hvad der skal til for at kunne tilbyde en 360° vifte indenfor markedsføring. På den måde kan der altid sammensætte det team, som nøjagtigt matcher dine opgaver.

Herunder ses et udvalg af mine faste legekammerater:

Casper Helbo-Nielsen

Projektleder og konceptudvikler

Casper har mere end 15 års erfaring med strategisk projektsalg til både det private og offentlige marked, og er idag CEO og partner i IT-virksomheden Processio. Han varetager rollen som facilitator og bindeled mellem kunde og udvikling på alt fra mindre web-projekter til de helt tunge udviklingsprojekter til kunder som FN og Københavns Kommune. Casper sikrer at kundens behov og ønsker formuleres og videregives præcist, så resultatet bliver den optimale løsning.

Terkel Skibby Larsen

Programmør

Hvis der findes grafiske troldmænd må der bestemt også findes tekniske troldmænd. Terkel er en af dem, i mere end 16 år har han tryllet med den kodemæssige del af webudviklingen og han er idag en af mine klart fortrukne samarbejdspartnere på den tekniske front.

Berit Vandsø

Tekstforfatter & projektleder

Berit har mere end 15 års erfaring med klar kommunikation og effektive markedsføringstekster. Hun formulerer den korte og skarpe profiltekst, gør det tekniske indhold spiseligt eller skriver business cases på baggrund af kundeinterviews.

Hun er desuden den, der med hård hånd sørger for at indgåede aftaler om deadlines, indhold og økonomi overholdes på de større projekter.