Klipning Offshore... eller ihvertfald uden for kontoret

Fonden for Entreprenørskab der står bag Danish Entrepreneurship Award havde brug for et setup af fotografer til både stillshots og liveoptagelser. Derudover var der et ønske om at få klippet små interviews til brug på sociale medier under selve eventet. Claus Lillevang samlede et hold af fotografer og bad mig om at deltage som Klipperen i baglokalet, så mac'en bliv flyttet til Fredericia for en dag. 

Det blev til 10-12 interviews og et stillbillede slideshow på selve dagen, samt denne stemningsfilm som blev klippet sammen ugen efter eventet. Sjov og anderledes opgave.

 

Kunde: Fonden for Entreprenørskab

Tak for samarbejdet til:
Fotograf Claus Lillevang (clauslillevang.dk) for at bringe opgaven i hus og klippene i kassen

Topprofessionelle og kreative videofolk.

Claus Lillevang og Sebastian Kerdil hjalp os med videoproduktion ved Danish Entrepreneurship Award 2017.

Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Claus og Sebastian. De er velforberedte, engagerede og tager selvstændigt initiativ – en egenskab som er højt værdsat, når man kører et event med 7000 deltagere.

Vi fik lavet videooptagelser og -interviews på dagen og desuden klippet små film, som vi kunne bruge på sociale medier i løbet af dagen og efterfølgende en samlet stemningsfilm fra dagen. Nogle interviews var aftalt på forhånd, mens andre blev lavet spontant på dagen ved at finde nogle børn og unge, som var skarpe og ville fungere godt til interview.

Både Claus og Sebastian har været yderst professionelle at arbejde sammen med, kvaliteten af optagelser og redigering har været i top, og jeg giver dem derfor mine varmeste anbefalinger.

Berit Bader Lemming - presseansvarlig i Fonden for Entreprenørskab